At se og opleve Adolph Herseth på tæt hold en hel uge næsten 8 timer om dagen var en fantastisk oplevelse. Den lethed hvormed han spillede alting var helt utrolig at se og høre. Han spillede bl.a. Théo Charlier etyde no. 2 "Du Style". Det var som spillede han tværfløjte, fuldstændig uanstrængt, og så på c trompet! Jeg har lige siden stræbt efter at opnå bare noget af hans naturlige spillemåde. I 2001 hørte og så jeg ham på konservatoriet i Århus, han var lige fyldt 80, og havde lige trukket sig tilbage fra Chicago Symphony Orchestra. Han spillede stadig guddommligt.